Hvad er en supertoscaner ?
En supertoscaner er efterhånden et særdeles benyttet begreb, som dækker over en række vine, som ikke følger den toscanske vinlovgivning.
Begrebet Supertoscanerne opstod i 1970’erne som en slags kvalitetsmæssig modreaktion, hvor nogle producenter bevidst valgte at lave kvalitetsvine på druesorter, som man ifølge den toscanske vinlovgivning ikke måtte benytte sig af. Vinene blev deklassificeret som Vino da Tavola (VdT), der er i bunden af kvalitetspyramiden, fordi de ikke levede op til de regionale krav. Regionale krav, som netop skulle være med til at sikre en høj kvalitet. Deklassificeringen skete typisk fordi der blev benyttet andre druesorter, end hvad lovgivningen foreskrev. Typisk var der tale om Bordeaux-sorter, altså Cabernet Sauvignon og Merlot.
Vinene var selvfølgelig ekstremt vellavede, for at gøre kontrasten endnu større. To af de første supertoskanske vine var Tanuta San Guidos Sassicaia og Antinoris Tignanello. Det er vine som selv i dag regnes for nogle af de bedste fra hele Italien! Mediestuntet virkede, et nyt begreb var født og vinene fik den fortjente opmærksomhed og blev øjeblikkelig successer. Men endnu mere vigtigt, fokusen på kvalitet fik andre til at hoppe med på vognen og kvaliteten har så at sige været stigende lige siden – og det var reelt målet.
Tignanello indeholder en relativt stor andel af Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, mens Sassicaia primært er lavet på Cabernet Sauvignon. De mest gængse eksempler på supertoscanere er vine lavet på de klassiske Bordeaux-druesorter, som Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc, men nogle producenter vælger også at benytte sig af eks. Syrah.
Den bedste vin fra Toscana området opnås når producenten går kompromisløst efter kvalitet og samtidig blander Sangiovese druen med en eller flere internationale sorter. Herved opnås det man ofte kalder en Supertoscaner.
Det er sjældent at Supertoscansk fremgår af flaskens etikette. Hvis ikke, kan de som regel altid spottes på prisen. De koster typisk 5-10 gange mere end en traditionel toscansk IGT vin og ligger derfor mindst i samme prisleje som en DOCG.
Se vores supertoscaner