Italien – Vinland
Italien er nok det mest bredspektrerede vinland i verden. Fra de hårde Nebbiolo baserede vine i Piemonte, over de faste, elegante Sangiovese-vine fra Toscana til de rige, næsten overmodne, fyldige vine på Primitivo og Negro Amaro fra Puglien.
Italien er sammen med Frankrig 2 af verdens største vinproducenter og de 2 største i EU. Italien har et væld af forskellige druesorter, op til 2000, en meget forskellig topografi med indflydelsesrige bjergkæder og kystnære områder, der giver et væld af forskellige klimazoner. Det giver et bredt spekter af meget forskellige vine fra de mere tørre og elegante vine i nord med Piemonte og Toscana spidsen til de varmere vine i syd, hvor Sicilien og Campania er i førertrøjen.
Italienske vine og vinlovgivning
Den italienske vinlovgivning fra 1963 er inspireret af den franske og indeholder 4 kategorier:
- Vino Tavola – Modsvarer Frankrigs Vin de France
- Med den reviderede vinlov nr. 164 fra 1992 blev der endelig rykket rundt på det stærkt forvirrende faktum, at almindelige italienske bordvine, Vino da Tavola (VdT), kunne måle sig med de største vine i landet – og i verden for den sags skyld.Med andre ord blev det nederste trin i klassifikations pyramiden også de kvalitetsmæssigt ringeste sammenlignet med de øvrige. Med den nye lov bestod vine under VdT således nu af flasker uden drueangivelse og årgang, og der var derfor meget få kvalitetskrav til disse vine.
Men man skal aldrig glemme EU.
I 2008 vedtog unionen nemlig nye regler for vine i EU, hvilket bl.a. indebærer, at producenterne fremover har tilladelse til at angive druesorter og årgang på bordvinens etiket.
Hvorvidt dette vil få indflydelse på hvor mange kvalitets bordvine vi vil se fra Italien er uvist, men én ting står dog lysende klart: den italienske vinlovgivning er slået tilbage til start, og farcen med verdens dyreste (bord)vine kan hermed fortsætte.
- Med den reviderede vinlov nr. 164 fra 1992 blev der endelig rykket rundt på det stærkt forvirrende faktum, at almindelige italienske bordvine, Vino da Tavola (VdT), kunne måle sig med de største vine i landet – og i verden for den sags skyld.Med andre ord blev det nederste trin i klassifikations pyramiden også de kvalitetsmæssigt ringeste sammenlignet med de øvrige. Med den nye lov bestod vine under VdT således nu af flasker uden drueangivelse og årgang, og der var derfor meget få kvalitetskrav til disse vine.
- IGT – Svarer til den franske IGT (tidligere Vin de Pays)
- IGT er en forkortelse for den italienske klassifikation ”Indicazione Geografica Tipica” og uden at være sprogkyndig udi det italienske, aner man, at navnet skal betegne noget, der er typisk for et geografisk område. Og det er netop, hvad det handler om.I forhold til DOC og DOCG er det geografiske område for IGT ofte væsentligt større og kan omfatte marker i en hel region.
Der stilles langt mere lempelige krav til IGT-vine. Således er kravene til de anvendte druesorter knapt så skrappe ligesom høstudbytte pr. ha, fremstillingsteknik og kontrol har noget længere elastik end de øvre klassifikationer. På flere områder kan klassifikationen faktisk sammenlignes med det tyske ’Landwein’ og det franske ’Vin de Pays’.
IGT blev indført efter en revidering af vinloven i 1992 og fik det romantiske navn, Lov nr. 164. Loven var det italienske landbrugsministeriums forsøg på at ændre på det mærkelige forhold, at nogle af landets bedste vine var klassificeret som almindelig bordvin, VdT (Vino da Tavola).
Efter den nye lovs ikrafttræden gik det i starten lidt trægt, og ingen vine med den nye betegnelse sås i butikkerne, men i 1995 kom der skred i tingene, og nu er tallet på IGT-vine på omkring 125.
Hold godt øje med IGT, for resultaterne er ganske interessante. Klassifikationen er nemlig et slags eksperimentarium eller rugekasse for vine, der senere bliver DOC.
- IGT er en forkortelse for den italienske klassifikation ”Indicazione Geografica Tipica” og uden at være sprogkyndig udi det italienske, aner man, at navnet skal betegne noget, der er typisk for et geografisk område. Og det er netop, hvad det handler om.I forhold til DOC og DOCG er det geografiske område for IGT ofte væsentligt større og kan omfatte marker i en hel region.
- DOC – Modsvarer det franske AOC begreb,
- Under stærk inspiration fra det franske AOC-system indførte den italienske regering i 1963 en klassifikation for landets vine, og barnet fik navnet ”Denominazione di Origine Controllata” (kontrolleret oprindelsesbetegnelse), i forkortet form kaldt DOC.Når der står DOC på etiketten, er der derfor tale om en vin fra et nøje afgrænset område og med helt specifikke krav til druesorter, sammensætning af disse, høstudbytte pr. ha, minimumkrav til alkoholstyrke samt en del tekniske krav til bl.a. syreindhold, tørstof m.m.
Efter vinifikationen bedømmes og godkendes vinene af en lokal smagekomite. Det er dog ikke komiteens opgave at bedømme kvaliteten men snarere tilsikre, at vinen typemæssigt indeholder de nuancer, som man ønsker skal kendetegne zonens vine.
Forslag til ændringer i druesammensætning eller andet forelægges en sammenslutning af producenter (consorzio) for hver zone i regionen. Consorzio samler ideer og forslag og sender dem til det nationale DOC-komite i Rom.
- Under stærk inspiration fra det franske AOC-system indførte den italienske regering i 1963 en klassifikation for landets vine, og barnet fik navnet ”Denominazione di Origine Controllata” (kontrolleret oprindelsesbetegnelse), i forkortet form kaldt DOC.Når der står DOC på etiketten, er der derfor tale om en vin fra et nøje afgrænset område og med helt specifikke krav til druesorter, sammensætning af disse, høstudbytte pr. ha, minimumkrav til alkoholstyrke samt en del tekniske krav til bl.a. syreindhold, tørstof m.m.
- DOCG – En stor del af Italiens gode vine falder udenfor DOC og sælges som Vino Tavola eller IGT. Det drejer sig typisk om vine, der indeholder druer, der falder udenfor DOC reglerne eks. de såkaldte supertoscanere med overvægt af Cabernet Sauvignon eller Syrah.
- ”Denominazione di Origine Controllata e Garantita” (DOCG), blev indført som en højere kategori i forhold til DOC. Tilføjelsen ‘garantita’ skal indikere en ekstra garanti for vinens kvalitet, hvilket det på ingen måde nødvendigvis gør.Det tilføjede ’G’ i DOC-betegnelsen betyder formelt, at kravene til denne vintype er strammet væsentligt op hvad angår brugen af druesorter og sammensætning af disse. Endvidere skal høstudbyttet være mindre pr. ha, og der er yderligere skrappe tekniske krav til bl.a. syreindhold, tørstof m.m.
Dertil kommer, at producenterne skal finde sig i uanmeldte kontrolbesøg fra udsendte professionelle eksperter, som kontrollerer udbyttet og prøvesmager vinene.
Hensigten med vinloven fra 1963 var oprindeligt, at kun absolut topvine kunne kvalificere sig til den højeste udmærkelse DOCG, men som nævnt viser fakta noget andet.
- ”Denominazione di Origine Controllata e Garantita” (DOCG), blev indført som en højere kategori i forhold til DOC. Tilføjelsen ‘garantita’ skal indikere en ekstra garanti for vinens kvalitet, hvilket det på ingen måde nødvendigvis gør.Det tilføjede ’G’ i DOC-betegnelsen betyder formelt, at kravene til denne vintype er strammet væsentligt op hvad angår brugen af druesorter og sammensætning af disse. Endvidere skal høstudbyttet være mindre pr. ha, og der er yderligere skrappe tekniske krav til bl.a. syreindhold, tørstof m.m.
De mest kendte vinområder i Italien
- Nord – Aosta, Piemonte, Lombardiet, Friuli, Emilia Romagna, Veneto, Trentino, Alto Adige
- Centralt – Toscana, Umbrien, Marche, Lazio, Abruzzo
- Syd – Sardinien, Campania, Puglien, Sicilien
De mest kendte druer
Hvide: Arneis fra Piemonte, Cataretto fra Sicilien, Cortese fra Piemonte, Falanghina fra Campania, Fiano fra Campania, Garganega fra Soave, Grechetto fra Umbrien, Inzolia fra Sicilien, Malvasia overalt i Italien, Passerina fra Marche, Pecorino fra centralitalien, Prosecco fra nordøstitalien, Tocai Friulano fra nordøstitalien, Trebbiano overalt i Italien, Verdicchio fra Marche, Vermentino, middelhavsdruen fra Sardinien og Ligurien og Vernaccia fra Toscana.
Røde: Aglianico fra Basilicata – sydens Nebbiolo, Barbera fra Piemonte, Brachetto fra norditalien, Canaiolo fra det centrale Italien, Corvina fra Veneto (Valpolicello), Dolcetto fra Piemonte, Freisia fra Piemonte, Lagrein fra Alto Adige, Lambrusco fra Emilia Romagna, Molinara fra Veneto, Monica fra Sardinien, Montepulciano fra Abruzzo, Nebbiolo fra Piemonte, Negroamaro fra Puglien, Nerello Mascalese fra Sicilien, Nero d`Avola fra Sicilien, Primitivo fra Puglien, Sagrantino fra Umbrien, Sangiovese fra Toscana og Teroldego fra Trentino.