Forskellige sødme/-tørhedsgrader, sukkerindhold pr. liter
Noget af det mest forvirrende ved bobler er de forskellige betegnelser Brut, Extra Brut, Demi Sec o.s.v.
Det hele drejer sig alene om, hvor meget sukker der er i den mousserende vin. Derfor er det meget nødvendigt at kende egne smagsløg, så man kan matche dem med den korrekte flaske.
Det er måske nok forvirrende, men der er faktisk regler for, hvornår man må kalde en den mousserende vin for hvilket navn. Vi skal her give dig en kort oversigt:
Brut Natural er altså den absolut mest tørre udgave af mousserende vin, mens Doux er den sødeste variant. Brug den tørre til mad og den søde til dessert eller kage.
Men husk jo mere sukkerindhold – jo mindre kan man smage kvaliteterne i vinen.
Mousserende vine har forskellige sødmegarder, der afgøres af den restsødme, der er tilbage i vinen, når den sættes til salg. Den kan skyldes enten en naturlig restsødme eller tilsat sødme – kaldet “dosage”.
Helt tør:
Ultra Brut/Non dosage/Brut Zero – fransk, italiensk
Brut Nature – spansk.
Er en ultratør naturvariant, der er uden tilsat sukker. Sukkerindholdet (naturligt) er på under 3g/l.
Ekstra Brut – fransk, italiensk. Sukkerindholdet er på under 6g/l.
Tør:
Brut – fransk, spansk, italiensk.
Brut er den mest almindelige af de tørre varianter. Sukkerindholdet er lavere end 12g/l.
Halvtør:
Ekstra Dry – internationalt.
Ekstra Sec – fransk.
Ekstra Seco – spansk/italiensk.
Her er sukkerindholdet er mellem 12-17g/l.
Dry – internationalt
Sec – fransk
Seco – spansk/italiensk
Her er sukkerindholdet er mellem 17-32g/l.
Halvsød:
Demi sec – fransk
Semi seco – spansk.
Disse er nummeret sødere uden at være decideret sød. Sukkerindholdet er mellem 32-50g/l.
Sød:
Doux – fransk
Dulce/Dolce – spansk/italiensk.
Disse er meget sød. Sukkerindholdet er højere end 50g/l.
Den korte version:
Ultra Brut sukker indhold <3 g/l.
Ekstra Brut sukker indhold 3 – 6 g/l.
Brut sukker indhold 6 – 12 g/l.
Extra Dry sukker indhold 12 – 17 g/l.
Sec sukker indhold 17 – 32 g/l.
Demi sec. sukker indhold 32 – 50 g/l.
Doux/Dolce sukker indhold > 50 g/l.