Campo Reale

Mario Lavarini er grundlæggeren af vingården Camporeale, som ligger i det klassiske område i Valpolicella, kendt for sine karakterfyldte vine, der er berømte og værdsatte i hele verden. Mario har sammen med hustruen Renata og sønnerne Luca og Marco videreført et antikt fag i tæt kontakt med naturen og har skabt produkter med en fantastisk kvalitet.
Engagementet i forvandlingen af druerne til vin gennem en række nøje fastlagte processer har involveret hele familien, der med stolthed er bevidst om at videreføre en lang tradition.

Vinmarkerne til Mario Lavarinis vingård ligger i det klassiske område (zona Classica) i Valpolicella, på to forskellige lokaliteter, der hver især repræsenterer forskellige typer områder.
Den ene del er beliggende i det bakkede område Marano di Valpolicella i lokaliteten Camporal i en højde på ca. 350 meter over havet. Jorden er brun og er delvist af vulkansk oprindelse og delvis fra gamle flodsenge – terrænnet rammes af solens stråler fra solopgang til solnedgang, og her dyrkes druerne Corvina,Corvinone og Rondinella, der bruges til fremstilling af Recioto Classico og Amarone Classico.
Den anden del ligger i forbjergene i Arbizzano di Negrar cirka 85 meter over havet, hvor de lerede jorde er bedre egnede til druerne Corvina, Molinara og Rondinella, som bruges til fremstillingen af vinen Valpolicella Classico.

Vinmarkerne til vingården CAMPOREALE ligger i de bedste vinområder i Valpolicella. På disse vinmarker vokser der hvert år de bedste klaser af Corvina, Corvinone og Rondinella, der bruges til fremstilling af de prestigefyldte klassiske vine fra Valpolicella, herunder: Amarone della Valpolicella Classico, Recioto della Valpolicella Classico, Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Valpolicella Classico Superiore, Valpolicella Classico og Reoltre.

Høsten af druesorterne Corvina, Corvinone og Rondinella, der er udvalgt til produktionen af de klassiske vine fra Valpolicella foregår udelukkende i hånden for at sikre en nøje udvælgelse af druerne og størst mulig respekt for vinstokken.

                       

Druerne til fremstillingen af Amarone della Valpolicella Classico, Recioto della Valpolicella Classico, Reoltre og Passito Bianco bliver tørret i et særligt veludluftet lokale med kontrolleret temperatur og fugtighed, således at der hvert opnås perfekt tørrede druer af enestående kvalitet og med unikke karakteristika.
I løbet af denne fase falder druernes vægt med over 40 % i forhold den oprindelige vægt, og der opnås herved en meget højere sukkerkoncentration i klaserne

               

Lagringen af de prestigefyldte vine sker på vingården CAMPOREALE i Barrique og på egetræsfade af bedste kvalitet.

 

 

 

Table Reservation