Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon

Druens popularitet, ry og omdømme er stærkt forbundet med Cru-Classé klassifikation af de bedste Bordeaux slotte i 1855. De bedste slotte blev inddelt i 5 klasser bl.a. på baggrund af opnåede priser.

 

Denne klassifikation har siden været meget afgørende for prisdannelsen og salget af de bedste Bordeaux-vine og har givet masser af omtale.

Der investeres kraftigt i de bedste Bordeaux vine. Hvor høje priser, der kan opnås for de enkelte slotte er utrolig afhængigt af årgangen og hvordan den bedømmes af journalister og især de amerikanske.

Stilen i Bordeaux og dermed udtrykket af Cabernet Sauvignon har gradvist ændret sig gennem årene. Det er især kommet til udtryk i de bedste Bordeaux-vine.

Bedre teknik i kælderen og senere høst har resulteret i vine med større frugtintensitet og højere alkohol. Denne udvikling er fremskyndet af især de amerikanske journalisters preference for disse vine.

Table Reservation