Primitivo

Primitivo druesorten er den mest berømte sort fra Apulien i Syditalien og hører også til en af de mest populære druetyper herhjemme.

Dette skyldes primært Primitivo druens fantastiske bløde og frugtige væsen, som virkelig byder på en flot palette af solmodne bær og en dejlig sødmefuld smag. Primitivo vine er mørke og kraftige med en alkoholprocent på mindst 14%.

Primitivo druen er nationaldruen i Apulien, hvor zinfandel druen er nationaldruen i Californien.

Primitivo druesorten er identisk med den californiske Zinfandel drue, som stortrives på den anden side af Atlanten. Der har verserert en del debat omkring ligheden imellem de to druetyper, men DNA undersøgelser har endelig påvist, at det er en og samme druesort. Primitivo druen har påviste rødder i Kroatien, men er traditionelt en specialitet i det vestlige Salento pga. af Manduriens røde jorder over kalkstensgrund i det solrige Syditalien.

Primitivo som vin

Primitivo vin byder på en sødmefuld mund med masser af fylde, intensitet og smag af bær. I modsætning til Zinfandel, er Primitivo vin mere rig på bær i både mund og næse, hvorimod den amerikanske Zinfandel er mere krydret, men stadigvæk sødmefuld og kraftig.

Man får virkelig meget vin for pengene i en god Primitivo vin og det er heller ikke uden grund, at Primitivo er gået hen og blevet en af danskernes foretrukne vine. En Primitivo vin er rig på alkohol og ligger som regel på 14-16%.

En rigtig Primitivo kommer fra Manduria i Syditalien, som laver nogle fantastiske Primitivo vine på et meget højt niveau. De rummer ikke så meget syre, men er rustikke og pompøse på deres helt egen unikke måde.